702
2006
Jørgen Stein er navnet på den mand, som vi følger igennem en årrække i Jacob Paludans mesterlige udviklingsroman fra 1933.
Vi befinder os i starten i den idylliske og stillestående provins – i den lille by Havnstrup – i tiden lige før 1. verdenskrig bryder ud. Den unge Jørgen Stein, der er amtmandssøn, lever et beskyttet liv, hvor hans største bekymring er den forestående flytning til Aalborg efter sommerferien, hvor han skal på gymnasiet i storbyen. Krigsudbruddet varsler værdiernes forfald og Jørgens begyndende overgang til det endnu ubekendte voksenliv. Alting forandrer sig – uden at Jørgen selv formår eller ønsker at følge med.
Centralt i fortællingen står Jørgens forhold til tre vidt forskellige kvinder: Ellen, Nanna og Marie. Både mentalt og fysisk hvirvler han rundt mellem dem og er det ene øjeblik følelsesmæssigt knyttet til den ene, snart efter den anden. Men det er vanskeligt for Jørgen at få forholdene til kvinderne rigtigt forløst, ikke mindst fordi han for en stor del af tiden lever i fortidens skygger, de ukomplicerede barne- og ungdomsår i Havnstrup. Gang på gang vender hans tanker tilbage til dengang, ikke mindst mens 20’erne brøler forbi ham med lige dele gullaschbaroner, spekulanter, bankkrak og kvindefrigørelse.
Der er en del ligheder mellem ”Jørgen Stein” og Pontoppidans ”Lykke-Per”. Begge bøger tematiserer udviklingen fra barn til voksen, ganske vist tidsmæssigt en anelse forskudt, men for begge hovedpersoner gælder, at fortiden spiller en betydelig rolle i deres voksenliv. Faktisk kommenterer Jørgen Lykke-Pers beslutning om at søge freden og ensomheden i Vestjylland som en mulighed han ikke ønsker. Også i skrivestil er bøgerne ganske overensstemmende, og Paludans sprog er velformet, letlæst og gennemtænkt.
*
Denne anmeldelse er et bidrag til Bogrummet.dks sommerkonkurrence 2011.