0 kommentarer

Jeg finder dig altid af Elsebeth Egholm

af d. 4. november 2017
Info
 
Sideantal

432

Udgivet

2017

ISBN

9788740036473

Udgave

1. udgave. 1. oplag

 

Forlagets beskrivelse:

Rina kan ikke genkende ansigter. Hun er læge, men om natten lever hun et dobbelt liv. For at kompensere for sit handicap og selvbehandle en svær barndom klatrer hun på høje bygninger og laver anonym street art under navnet Private Eye.

Men en nat går det galt. En ung mand styrter i døden tæt på Prismet i Aarhus, hvor hun netop har klatret. Og da hun kommer hjem, bliver hun overfaldet af en mand med en kniv. I “Jeg finder dig altid” begynder ting at ske, og hun ved, at nogen er efter hende.

Da efterforskeren Helge Stanek konfronterer hende, har hun sine egne grunde til at lyve, og han har sine egne grunde til at acceptere løgnen. Han forsøger at beskytte hende, men da Rina bliver mistænkt for drab, må hun flygte fra både politiet og sin ansigtsløse forfølger. Og det er ikke første gang hun er på flugt.

Endnu en gang har Egholm udtænkt et kompliceret plot og et krimidrama af dimensioner udruller sig for øjnene af læseren. Hændelser fra både fortid og nutid bliver oprullet og blandet med hinanden på en realistisk måde og er med til at skabe rammerne for en spændende historie.

En af de ting som jeg personligt holder allermest af ved Elsebeth Egholms bøger er, at de foregår i min fødeby Aarhus. Denne gang udspiller handlingen sig ovenikøbet i mit nabolag, da jeg bor mindre end 200 meter fra Prismet. Det tilfører selvfølgelig lige en ekstra dimension til handlingen, at den foregår et sted, hvor man er mere end stedkendt, så man ikke blot kan se stederne for sig, men også kender til lugtene og lydene.

Persongalleriet er ligeledes både stort og mangfoldigt og giver et realistisk indblik i de folk som færdes i såvel klatremiljøet, graffitimiljøet og indvandringsmiljøet. Personer er godt skildret og fremstår både troværdige og levende i deres roller.

Der er egentlig ikke så meget mere at sige, bortset fra, at jeg vil anbefale alle at læse bogen og få et spændende indblik i en del af Aarhus, som mange måske ikke kender. Derudover er bogen garanti for spænding og underholdning i bedste Egholm-stil.

Bogen slutter med en spændende cliffhanger og med en række uafklarede spørgsmål, så jeg er næsten sikker på, at der også kommer et bind to med Rina i hovedrollen, hvilket jeg personligt allerede glæder mig til 😊

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter