Ikke den slags pige af Lena Dunham

Normalt ville man nok ikke mene, at man i en alder af blot 28 år, ville være tilstrækkeligt erfaret i livet til at kunne skrive en selvbiografi. Men som titlen rigtigt nok angiver, så er Lena Dunham ‘’ikke den slags pige’’ og derfor har hun skrevet denne selvbiografi, hvori hun beretter om personlige historier fra sit eget kvindeliv. En selvbiografi man som kvinde både kan spejle sig i- og blive klogere af. Uden at afsløre alt for meget for kommende læsere, vil jeg nævne, at ordet ‘skam’ er et kodeord i denne selvbiograf, og Dunhams mål er at gøre op med skammen om det være sig kropsskam, skam over tvangstanker, skam over sig selv, skam over familie, skam over seksuelle episoder m.m. Læseren finder altså derfor ikke de klassiske, naive forestillinger om et moderne kvindeliv, men beretninger om dét, der ellers kan være et tabu at tale om. Og det er faktisk er helt okay i Dunhams univers, for her inddrages læseren i Dunhams egne tanker og erfaringer om lavt selvværd, tvangstanker, alkohol, tilfældig sex, voldtægt og meget, meget mere. Bogens selvbiografiske essays er delt ind i emner, og imellem emnerne findes lister, hvori Dunham beskriver mange af sine tvangstanker.

Personligt tænker jeg om bogen, at den er Dunhams måde at række fuck til skammen og lægge låg på den. Bogen har muligvis selvhjælp til formål og heri, viser den livet i alle sine perfekte- og uperfekte afskygninger, at fejltrin i livet er ganske menneskeligt. Samtidig fornemmer man som læser, hvordan ærlighed er en virkelig vigtig faktor for Lena Dunham. Hun er i den grad en kvinde uden filter og netop denne ærlighed er så evigt befriende i en tid, hvor selviscenesættelse er så stor en del af mange kvinders færden på de sociale medier. Af samme grund kan jeg kun anbefale alle kvinder at læse denne bog – den bør og kan læses af alle kvinder i alle aldre, unge som ældre.

Lån bogen på Bibliotek.dk