0 kommentarer

Efterårsbogen af Johanne Venho

af d. 7. maj 2024
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

280

Udgivet

2023

ISBN

9788740690705

Originaltitel

Syyskirja - Oversat af Birgita Bonde Hansen

 

Tove Jansson er kendt verden over for skabelsen af de hyggelige Mumitrolde. Med denne biofiktive roman får vi meget mere at vide om Tove Jansson. Takket være den unge finske forfatter Johanna Venho, som med Efterårsbogen har skrevet sin roman nummer to.

Bogens titel er velvalgt. Vi møder Tove Jansson og hendes livslange partner Tuulikki Pietila i august 1991. Tove Jansson er nu 77 år og har besluttet at sige farvel til den ø i skærgården, Klovharu, som de har tilbragt 30 somre på. Tove har erkendt, at det er en brutal proces at tilpasse sig tidens gang. Nu må resten af livet tilbringes i byen. Lidt forstyrrende har forfatteren skrevet den unge biologstuderende, Maria, ind i bogen. Maria er storfan af Tove Jansson og tager med på universitets sommerkursus, der holdes i nærheden af Tove Janssons ø. Håbet er at møde sit idol. Hvad meningen med den forvirrede Marias optræden i roman er ikke til at gennemskue. Måske for at få nogle bekymrende synspunkter om miljøet fyret af? Det er Marias ven, Atte, mester for. Det skal ikke ødelægge nydelsen af kapitlerne om Tove Jansson.

Stille og roligt kommer vi igennem den store kunstners liv. Lige fra fødslen  i 1914 og til bogens nutid i 1991. Forældrene er også kunstnere, som befinder sig i den svensk finske elite, og Tove møder kun hjælp, da hun begynder sin kunstneriske bane. Den omfatter meget andet end Mumitrolde. Også litteratur for voksne og malerier. Hun lader sig ikke presse ind i nogen bestemt form af den offentlige mening. Det kommer der kun middelmådighed ud af. Multikunstner er en betegnelse, der passer på Tove Jansson. Ham er en person, der optræder i bogen. Og der går adskillige sider før læseren fatter, at det er Toves myndige og kærlige moder, der kaldes sådan. Uhm….  Nå, men Efterårsbogen indeholder megen livsvisdom og om at blive gammel.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter