Det litterære apotek af Nina George

De fleste bøger slutter der hvor de skal, når historien er fortalt til ende. Enkelte bøger slutter længe efter at det sidste punktum burde være sat, og så er der dem hvor slutninger kommer alt, alt for tidligt. “Det litterære apotek” tilhører den sidste kategori.

Jean Perdu har et litterært apotek på en gammel pram, der ligger fortøjet på Seinen i Paris. Herfra sælger han romaner til sine kunder til at kurere åndeligt ildebefindende. Perdu har haft sit bog-apotek i mere end tyve år. Han er alene, og ikke så lidt af en knudemand. For over tyve år siden, forlod hans elskede Mamon ham i ly af natten, og siden har han ikke været sig selv. Mamon sendte ham senere et brev, men han har aldrig turdet åbne det. Omstændigheder i nutiden, tvinger ham til at læse brevet – alt, alt for sent. Brevets indhold får Perdu til at kaste fortøjningerne, og lade den ombyggede bog-pram sejle ud på floder og kanaler gennem sydfrankrig, på jagt efter en afslutning.

“Det litterære apotek” er en banal kærlighedshistorie. Det er også en ugebladsnovelle. Men den er også så meget mere, og så blændende godt skrevet, at man kan tilgive alt. Bare man kan få lov at læse mere.

Bogen handler rigtig meget om bøger i almindelighed og litteratur i særdeleshed. Den handler om, hvad litteraturen kan gøre ved mennesker, og om hvordan den både er en del af den tid vi lever i, men også at den er en eviggyldig oase, hvor læsere kan finde ro, udfordring, fred, vrede og alt hvad følelsesregisteret ellers rummer. “Det litterære apotek” er en fantastisk fortælling, som enhver bør læse. Uanset om man er bognørd eller ej.

Nina George har begået en litterær perle, og Jacob Jonia har begået en virkelig flot oversættelse af den tyske original. Som læser føler jeg mig fuldstændig tryg i George’s hænder. At læne sig tilbage i sin bedste lænestol med en kop kaffe og et stykke franskbrød med ost inden for rækkevidde, og synke ned i fortællingen om Perdu, er stor nydelse. Ikke alene er George en dygtig fortæller og ikke så lidt af en ordekvilibrist, hun er også sjov på den der underspillede og hyggelige måde, som jeg ikke normalt forbinder med tyskere. “Det litterære bibliotek” trækker sin læser gennem hele følelsesregistret, fra latter til klump i halsen. Alt sammen så flot serveret, at det aldrig bliver kvalmt og sukkersødt.

Læs bogen, og når du er færdig, så læs den igen. Den er en af de få bøger der kan tåle at blive læst mange gange.

Lån bogen på Bibliotek.dk