Cecilie Sund Kristensen
Dansk digter.
Sund Kristensen debuterede i 2013 som 20årig med digtsamlingen Blandet Slik på Forlaget Mellemgaard, og den 29. juni udkommer hendes anden digtsamling Blå Nætter på forlaget Copenhagen Storytellers. Cecilie har skrevet digte siden hun var 16, men var hurtigt grebet af det skrevne ord, da hun fra 2. klasse begyndte at skrive historier. Digtene rummer primært ungdom, forelskelse, selvdestruktion og lignende, men hun skildrer også af og til samfundet, storbyen, psykiske lidelser som f.eks. angst, samt andre problematikker. Cecilie er drevet af kærligheden, og skriver om den, fordi den fascinerer hende.
I 2012 var hun en af vinderne i Dansk Forfatterforenings novellekonkurrence for unge under 20, og fik en novelle med i digtsamlingen Veje har altid tiltalt mig. Hun har også bidraget til antologien Poesi i Tranquebar, som har samlet favorittekster over et år, der er valgt af publikum.
(Biografi fra forfatterens hjemmeside)
Bibliografi
2013 Blandet Slik
2015 Blå Nætter