Aleksandr Pusjkin
Aleksandr Sergejevitj Pusjkin blev født i Moskva. Døde 1837 efter duel i Skt. Petersborg.
Pusjkin var oldebarn af den etiopiske prins Hannibal, der kom til Rusland som slave, men endte som fri mand under zar Peter den Stores vinger.I 1817 fik han stilling i udenrigsministeriet i St. Petersborg. Han var meget interesseret i sit lands litteratur og læste de klassiske digtere samt hans lands historie, men mest interessant: han var meget betaget af Byron, og hans digtning er stærkt påvirket af denne.
I 1820 blev han forvist fra hovedstaden grundet sin revolutionære, politiske holdning. Da den nye zar trådte til, kom han tilbage til storbyen i 1826 og han blev gift i 1830. Hans kone forelskede sig i en anden og det var denne han udfordrede til duel, hvor han selv endte med at dø. I dag er han bedst kendt for versromanen “Eugen Onegin”, som blev udgivet i 1831.
Kilde: Verdenslitteraturen – Hvem-skrev-hvad af Politikens Litteratur Håndbøger
Bibliografi
1820 Ruslan i Ljudmila (digt) *
1831 Belkins fortællinger i uddrag (noveller)
1831 Boris Godunov (skuespil)
1831 Mozart og Salieri (skuespil)
1833 Evgenij Onegin
1834 Spader dame og andre historier (noveller)
1836 Kommandantens datter