Bliv anmelder?

 

Bogrummet.dk er lyst-læseres anmeldelser af skønlitteratur, biografier og erindringer.

registrerHar du lyst til at anmelde hos os, skal du oprette dig som bruger (øverst i højre hjørne) – så er du i gang.

Inden du kan lægge din første anmeldelse på, skal du sende en mail til redaktionen, så vi kan ændre din brugerprofil til ‘bidragyder’.

Du kan læse en vedledning til at oploade din anmeldelse her:

Sådan indsender du en anmeldelse

Anmeldelsen skal fylde 1000 – 2.500 tegn uden mellemrum + eventuelle citater.

Hvad handler bogen om? Beskriv f.eks. miljø, typer, temaer.

Forklar, hvorfor du synes, at bogen er eventyrlig/jævn/ringe.

Kender du forfatteren? Vurder eventuelt bogen i forhold til resten af forfatterskabet.

Redaktionen kigger alle anmeldelser igennem inden de offentliggøres.

Det er naturligvis forbudt at kopiere fra andre – brug dine egne ord!

Hvis vi har spørgsmål sender vi en e-mail til dig.

Hvad anmelder vi på Bogrummet.dk

Du kan anmelde romaner, børne- og ungdomsbøger, novelle-, prosa- og digtsamlinger, billedbøger, graphic novels, skuespil og biografier/erindringer.

Vi tager os ikke af rene fagbøger så som Småfugleliv på øerne eller Den utrolige historie om Rødovre.

Anmeldereksemplarer

Når du har anmeldt fem bøger har du mulighed for at modtage anmeldereksemplarer af nye bøger gennem os.

Som anmelder bestemmer du selv, om du har lyst til at modtage en bog til anmeldelse. Som tommelfingerregel har du 1 måned til at læse og anmelde bogen. En betingelse for at modtage anmelderbøger er, at du løbende også anmelder andre bøger.

Der går normalt ikke mere end en dag før du kan se din anmeldelse. Dukker din anmeldelse ikke op i løbet af et par dage, kan du sende en mail for at høre, hvor den bliver af. Tjek i den forbindelse også om du har skrevet en korrekt emailadresse under ”Mine oplysninger”. Det kan være, at redaktionen forgæves har prøvet at få fat i dig, fordi der mangler oplysninger i forbindelse med anmeldelsen.