13½ minut af Dorrit Willumsen

Dorrit Willumsen er en af landets mest produktive og anerkendte forfattere, der siden sin debut i 1960 har udgivet en lang række romaner, digt- og novellesamlinger.

Seneste skud på stammen er en roman, der har fået titlen ”13½ minut”.

En dukkedoktor har et værksted. Her fabrikerer dukkedoktoren en dag en dukke med fint porcelænsansigt, arme, ben og et klart blik i sine blå øjne.

Dukken er af den slags, der kan synge en sang fordi der er et element installeret i dukken, der gør dette muligt. Dukken kan dog kun synge (den samme sang) i 13½ minut, ellers kan den slet ingen verdens ting.

Ligesom dukken ikke rigtig kan så meget – så kan Dan heller ikke så meget. Det tager kortere tid at nævne de ting han kan end de ting han IKKE kan. Men et par af de ting han ikke kan er: gå, finde t job, passe en eksamen. Til gengæld kan (eller gider) han at gå en tur ned til søen, hvor han en dag sætter sig på en bænk. Han hører nogen, der græder og opdager en skikkelse – hendes ansigt bevæger sig ikke, det ligner en dukkes ansigt. Det er hende, der græder og han prøver at finde ud af om han skal hjælpe hende og hvad hun er for en. Pludselig slår lynet ned i ham mens han sidder der – manden bliver forelsket i en dukke selvom det ikke burde være muligt.

”13½ minut” er en lidt spøjs bog forstået på den måde, at jeg ikke rigtig kan sammenligne den med noget andet jeg har læst. Jeg ved heller ikke rigtigt hvordan jeg skal kategorisere bogen, men man kan vel i virkeligheden kalde bogen for en slags kærlighedshistorie. Samtidigt – med beskrivelsen af Dan – vil jeg også sagtens kunne forsvare at kalde det en bog om hvordan man er et menneske – eller hvordan det er at være menneske i en stor verden, der for nogen kan være for meget af det gode.

”13½ minut” er en velskrevet bog, jeg er bare ikke sikker på, at jeg helt forstod bogen. Det siger så nok lidt mere om mig end det gør om forfatteren.

På den ene side er der noget substans i morgen og man kan godt se, at forfatteren vil noget med sin bog, at den er godt skrevet. Alligevel nåede jeg aldrig at blive helt fanget af bogen og jeg lander derfor på en vurdering, der ligger i midten af skalaen.

Anmelderbog

lån bogen på biblioteket